tapetstore@screenbolaget.se Min konto Log på

Inspiration til fototapet til garagen

Inspiration til garagen

Når man hører ordet "garage" er fototapeter og design sjældent, det første man tænker på. Til trods for det mener vi, at en garage har et stort potentiale til at blive så meget mere end bare en garage. Med begrænsede ressourcer kan du gøre en forskel og forandre, hvordan rummet anvendes. Tapetser væggene, rengør gulvet og vupti har du et rum med en helt anden stemning og potentiale end før. Hvorfor ikke skabe din egen unikke garage? For at få mere inspiration til indretning, kan du læse videre og få de tips og ideer vi har at tilbyde. Hos Tapetstore finder du ikke blot fototapeter, men også praktiske tips om hvordan du kan tænke kreativt, så alle boligens afkroge kan anvendes på bedste vis. Husk at det kun er fantasien, der sætter grænser!



Har du nogensinde ønsket, at du havde flere overnatningssteder? Har du ofte manglet ekstra plads for ikke at nævne et helt ekstra værelse i dit hjem? Så er det et godt tip at vende øjnene mod garagen. Udover at fungere som opbevaringsrum til bilen er garagen et rum med meget potentiale. Ofte anvendes garager til opbevaring af gamle møbler, aflagt tøj og de mere ambitiøse indretter måske et værksted, som man i begyndelsen har alle intentioner om at bruge flittigt. Garagen er derfor ofte brugt som et opbevaringsrum, hvor vi fylder op med forskellige ting og sager, der enten ikke anvendes dagligt, eller ting der får lov til at overvintre til næste sæson indtræder. Rummet bruges sjældent optimalt. Udover forsøg på at udøve forskellige håndværksfag i garagen bliver det ofte et glemt rum, hvis primære formål er at beskytte bilen mod vind og vejr.